Træk af Ernst Altiens liv.

Fortalt af Sven Frøkjær-Jensen. Du kan findes enkelte biografiske oplysninger om mig som webmaster her.  

Man ved faktisk ikke meget om den danske eller måske snarere tyske maler Ernst Altien. Han er selv en eget sky person og ikke interesseret i at give oplysninger om sit liv. Skønt jeg har kendt ham, siden vi var børn, og skønt jeg siden har mødt ham sporadisk, er store del af hans liv lukket land for mig. Enkelte detaljer står dog fast: Han blev  født i Lübeck i 1940, hvor hans far var kontorist  i et vinfirma. Ernst arvede sin fars store interesse for kunst og litteratur, men forstod aldrig faderens stærke binding til den kristne tro. 

De vanskelige omstændigheder i Tyskland under den anden verdenskrig medførte, at Ernst blev sendt til slægtninge i Danmark, hvor han voksede op i en lille jysk by.

Som ung rejste han meget og vendte  senere tilbage til Nordtyskland, hvor han arbejde som tjener nogle år i en lille ølstue på Lüneburg Heide. Ølstuen findes ikke længere.

Som mere moden voksen mand samlede han sig og opdagede fascinationen ved at male. Han begyndte at sælge sine arbejder til gallerier, private samlere og gennem auktioner.

Hovedparten af hans tidligere produktion forsvandt i en ildebrand, hvor hans ret ydmyge atelier i Kreuzberg, Berlin, udbrændte. Nogle billeder overlevede, fordi de enten var privateje eller stod opmagasineret i Jylland. Han boede i Berlin i årene 1982-83 og malede, mens han samtidig kørte lastbil. Måske havde han kontakt med den østtyske efterretningstjeneste Stasi gennem en forbindelsesofficer ved navn Franz. Senere benægtede han enhver forbindelse af den slags, men venner fra den tid fortæller med undren om hans hyppige ture til Østtyskland og Polen. En nat, da han var næsten forstenet af sprut, nævnte han Franz, og sagde pralende: Nå ja, Franz, I vil aldrig tro, hvad han fortalte mig, og hvad jeg sagde til ham på turene til Oranieburg. Nogle spekulerede på, om branden var en hævn fra Stasi, fordi han ville afbryde forbindelsen med dem, mens andre mente, at han blot blev fanget i et minefelt mellem forskellige efterretningstjenester. Den rigtige forklaring bliver næppe nogensinde afsløret, men det står fast, at de fleste af hans ældre billeder gik tabt ved denne lejlighed, ligesom han mistede de fleste af sine personlige papirer. Dog med undtagelse af nogle breve, som han altid passede meget på. 

Branden, som fandt sted den 28. februar 1983, drev ham bort fra Berlin,  og forbitret tog han nordpå igen.

Branden ødelagde han lyst til at male, og i adskillige år  beskæftigede han sig med esoteriske religiøse systemer bl.a. ud fra Ouspenskis Tertium Organum. Der er kun to billeder bevaret fra den periode.   I Danmark arbejdede han igen som tjener, og jeg tror, hans vrede over branden først forlod ham år senere. Dengang  dvs. efter 1983 forelskede han sig håbløst i en udenlandsk kvinde, som han levede sammen med i 8 år. Efter den tid nævnte han hende aldrig, og ingen ved, om han forlod hende, eller hun blot vedtog, at han ikke var noget værd. Han gemmer stadig et af hendes breve, og hvis han en dag tillader det, sætter jeg det på denne side.

Netop nu bor han i sit svenske atelier, hvor han arbejder med sin kunst og går lange ture.

Han er ganske vanskelig at komme i kontakt med, men han svarer undertiden på email som sendes til ealtien@hotmail.com

Ernst Altien skrev forbløffende nok sammen med sin mor, selvom hun sendte ham bort som lille barn. Måske forstod han sent i livet, at det var nødvendigt. Moderen døde i 1996. De diskuterede en række emner i brevene bl.a. også hans kunst. Det første af brevene kan læses i rubrikken Brev fra hans mor.