|
Ernst Altien 1990-erne. Jeg tror ikke, Ernst malede meget i 1990-erne. Hans sværmen for okkultismen var gået over, og han havde opgivet enhver forbindelse med gruppen, hvis medlemmer jeg for øvrigt aldrig mødte. De brugte dæknavne, og jeg hørte mange sære historier om den store mester, damen med paraplyen og helten med de sorte solbriller - og mange andre tunge typer. Jeg forstod aldrig den store fascination overfor emnet, og jeg antydede overfor Ernst, at han blot var ude efter at score de forvirrede og liderlige kvinder, men benægtede han hårdnakket. Han købte et lille hus på landet meget billigt. Han sled for at gøre det beboeligt, og han må have haft nogle penge tilbage, for han arbejdede ikke fast i et par år. En dag, da jeg var på besøg, kom der et par sære typer og hentede fem billeder, der forbløffende lignede noget fra det 19-århundredes københavnerskole. Måske var det sådant han fik sine penge. Han brugte meget tid på den tekniske side af maleriet, og han kunne få lang tid til at gå med at diskutere, om den palet, som C. W. Eckersberg lærte sine elever, og som Hannover omtaler i 1898, var den samme som den professor Roed lærte sine elever, og som nævnes i P. S. Krøyers noter - og lignende mærkværdigheder. Men hans optagethed af de forskellige teknikker gav ham et stærkt fundament for sin kunstneriske udvikling. Jeg kender kun to billeder far 1990-erne. De viser begge, at han har lært meget af arbejdet med teknikken, så han blev i stand til at kombinere de gamle teknikker med en mere moderne tilgang. Et af billederne fra perioden ses herunder.
|
